investeringsejendomme og omkostninger
Manelias guide til hvad du skal vide om omkostninger ved investeringsejendomme
De vigtigste omkostninger ved en investeringsejendom
Når du investerer i ejendomme, er det vigtigt at tage højde for en række faste og variable omkostninger. Vi har stor erfaring med værdiskabende ejendomsadministration, og vi ved, hvor væsentligt det er at få et klart overblik over de udgifter, der kan påvirke dit investeringsafkast. Her gennemgår vi nogle af de mest centrale omkostninger, du skal være opmærksom på, når du investerer i en udlejningsejendom.
Ejendomsskat, grundskyld og renovation
Ejendomsskatten – eller grundskylden – er en fast udgift, som betales til kommunen for den grund, din ejendom ligger på. Denne skat er ikke til forhandling og gælder uanset ejendomstype. Til gengæld betales der ikke ejendomsværdiskat, som tilfældet er ved private boliger.
Du er også ansvarlig for affaldshåndtering på din ejendom – og her er der penge at spare. En mindre skraldespand kan fx give en besparelse på flere tusinde kroner årligt. Det kan virke som små beløb, men i sidste ende er det optimering af disse udgifter, der øger værdien af din ejendom.
Lad os sikre dig den bedste ejendomsinvestering
Forsikringer ved investeringsejendom
Forsikringer er en nødvendig omkostning. Det er vigtigt løbende at gennemgå forsikringspolicerne for at sikre, at dækningerne er i overensstemmelse med ejendommens behov, og at prisen stadig er konkurrencedygtig. Mange forsikringer har en tendens til at stige mere end inflationen, hvis man ikke jævnligt forhandler dem på plads.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse er essentielt for ejendommens langsigtede værdi. I nogle tilfælde kan du overveje at lade lejerne stå for mindre vedligeholdelsesopgaver som græsslåning og hækklipning. Samtidig er det vigtigt at afsætte midler til større vedligeholdelsesprojekter som rensning af tagrender, når behovet opstår. Vi rådgiver gerne om, hvordan du bedst balancerer vedligeholdelsesomkostninger med ejendommens langsigtede værdi.
i manelia rådgiver vi dig hele vejen fra finansiering til vedligeholdelse og administration
Ejendomsadministration
Administration er en omkostning, som mange ejendomsinvestorer vælger at outsource. Vi tilbyder en omfattende ejendomsadministration, der dækker alt fra forbrugsregnskaber til kontakt med lejerne. Det kan ofte betale sig at investere i professionel administration, da det frigør tid og sikrer, at alle administrative opgaver bliver håndteret korrekt.
4 gode råd om investeringsejendomme og omkostninger
Forhandling af dine handelsomkostninger
Når du handler ejendom, er der ofte mulighed for at forhandle omkostninger som mæglerens salær. Men husk at finde en balance – det er vigtigt, at mægleren stadig er motiveret til at arbejde for dig og sikre et godt resultat.
Vælg rådgivere med omhu
Når du skal købe eller sælge en ejendom, er det vigtigt at have dygtige rådgivere som advokater og bygningskonsulenter. Her bør du ikke kun vælge ud fra pris. Kvaliteten af deres arbejde kan have stor betydning for, om ejendommen lever op til dine forventninger, og om du undgår fremtidige omkostninger.
Pres ikke prisen for meget
Det kan være fristende at presse salæret på rådgivere og mæglere så meget som muligt, men husk, at du også har brug for et effektivt team, der arbejder aktivt for dine interesser. Den rette rådgivning kan spare dig for uforudsete udgifter og hjælpe dig med at få det bedste ud af din investering.
Tænk langsigtet i dine ejendomsinvesteringer
Når du investerer i ejendomme, er det ikke kun de kortsigtede omkostninger, der tæller. Langsigtet samarbejde med professionelle administratorer kan også hjælpe dig med at minimere omkostningerne over tid, og sikre, at dine ejendomme bevarer deres værdi. Læs mere om hvad vi i Manelia gør for at skabe det bedste fundament for gode og langvarige samarbejder.
kontakt
Vi står klar til hjælpe og rådgive dig – så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker et tilbud. Kontakt vores kundechef Cecilie Spring på telefon & mail.
Eller udfyld kontaktformularen og få en uforpligtende snak eller tilbud.