ejendomsadministrator

Manelia Ejendomsadministration ApS

kom med på holdet i en ny og moderne administrationsvirksomhed i udvikling

Din service og problemløsning gør en stor forskel for kunder, lejere og Manelias udvikling

Hos Manelia er ejendomsadministration en ydelse hvor vi søger at gøre lidt ekstra for vores kunder og lejere, derfor får du også en større rolle i at sikre den gode kunderelation. Da ejendomsadministration i høj grad er en tillidssag vil du med dit høje serviceniveau og problemknusende indstilling kunne udvikle kundernes lejemål og dit eget arbejde. 

ADMINISTRATOR

Du administrerer lejemål og ejendomme for din egen portefølje af kunder. Du modtager og løser kunders og lejeres henvendelser og håndterer alle gøremål, der vedrører administrationen af lejemål til private lejere. Blandt dine opgaver kan nævnes: 

  • Kontakt med lejere, håndværkere og kunder
  • Huslejetjek
  • Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber
  • Håndtering af den kontormæssige del af ind- og fraflytninger

Vi tilpasser og udvikler løbende vores processer, hvorfor du kan forvente at blive inddraget i udviklingen af afdelingen og se dit bidrag forbedre dine og kollegers arbejdsgange. 

Administrator med sans for detaljen og en brandgod kollega 

Du er en erfaren ejendomsadministrator, som er frisk på at prøve noget nyt og være med på vores væksteventyr, hvor du foruden at råde over din egen portefølje får indflydelse på, hvordan du og teamet bedst løser opgaverne. 

Med din rolige kommunikation og detaljefokuserede blik, klarer du dagligdagens variation af henvendelser og samtidigt løser administrative opgaver. Du trives med at jonglere de varierede bolde effektivt, og finder hurtigt tilbage til fokus, hvis du er blevet afbrudt af en telefon, der ringer eller en kollega, der søger sparring. 

Som medarbejder og kollega kendetegnes du ved at være struktureret, hjælpsom, løsningsorienteret og i godt humør. Kunder, lejere og samarbejdspartnere møder du med en professionel og tydelig kommunikation, og du er konflikthåndterende. Derudover har du en grundlæggende forståelse for ‘godt købmandsskab’ og forvalter dine kunders aktiver med blik for den gode forretning. 

Bliv en del af en moderne administrationsvirksomhed i vækst 

Vi udvikler os løbende, og du vil også udvikle dig hos os. Du kommer til at præge, hvordan vi gør tingene og kan bidrage til at sætte retningen for en moderniserende tilgang til ejendomsadministration. Samtidig med du vil du komme til at gøre en stor forskel for kunderne, fordi vi med vores værdisæt sætter en ære i at tilbyde kunder og lejere en mere personlig service og gøre det lidt ekstra.

Som en del af Morten Bang Invest ApS er Manelia ApS tillige en dynamisk virksomhed, hvor du bliver en del af noget større og får en hverdag, med kolleger fra andre virksomheder og med spændende interne udviklingsmuligheder i takt med at koncernen udvikler sig og vokser

Sådan bliver du en del af holdet

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ejendomsadministrationschef Kira Rossau på telefon 42 70 32 62

Og ansøg ved at skrive til job@manelia.dk. Husk at vedhæfte CV og skrive om din interesse i at søge, skriv gerne “Ejendomsadministrator” i emnefeltet. 

Vi søger den rette til vores hold, så søg hurtigst muligt, da vi kalder løbende til samtaler.
Ansættelsesforhold og opstart aftales nærmere ved en ansættelsesaftale. 

Vi ser frem til at høre fra dig!
 

Manelia ejendomsadministration - en del af noget større

Manelia er et ejendomsadministrationsselskab, der blev stiftet med et ønske om en mere serviceorienteret tilgang til ejendomsadministration. Der samtidigt ikke blot er administration, men bygger på, at vi tænker som en ejer – uden at ejeren selv skal bruge energien på det. 

Vi er en del af Morten Bang Invest koncernen, der også rummer ejendomsselskaber, investeringsrådgivning, Mesterlige Hænder, Brasserie Bordeaux, Iscafé Nørregade, Ishuset Stige Ø, Iscafé Bogense, Lovely Loui, Konditori Petit og WeSocial – og koncernen vokser stadig. Du vil derfor møde mange kolleger på vores kontor og rundt omkring i virksomhederne og ikke mindst blive en del af den gode stemning, når vi et par gange om året samles alle ca. 135 medarbejdere til brag af firmafester.